Glamsbjerg Sogn - Glamsbjerg Kirke - Køng Kirke

Filmaften i samarbejde med Glamsbjerg Biograf

I samarbejde med Glamsbjerg Biograf viser vi filmen ”Unge Astrid”, som vandt Gabrielprisen i år.

Filmen handler om den unge kvinde Astrid Lindgren, længe før hun blev en af Nordens mest elskede forfattere.

Astrid vokser op i en lille svensk by i en helt almindelig og religiøs familie. Hun er sprælsk, mere fantasifuld end de andre piger, og drømmer om at komme væk og blive til noget.

'Unge Astrid' er en rørende fortælling, der giver os et indblik i kvinden bag 'Emil fra Lønneberg' og 'Pippi Langstrømpe'.

Efter et kort oplæg af bibliotekar Jørgen Kristensen, Assens Bibliotek, vises filmen. Efter filmen serveres der lidt godt. Der er gratis adgang.

Arrangementet finder sted i Glamsbjerg Biograf onsdag d. 19. februar kl. 19.00 – 22.00

cookie information