Glamsbjerg Sogn - Glamsbjerg Kirke - Køng Kirke

Konfirmation og tilmelding

Konfirmation

Da du blev døbt, sagde dine forældre ja på dine vegne. Ved konfirmationen er det din egen tur til at sige ja til den kristne tro.Ved konfirmationen bekræfter Gud det løfte, han gav, da du blev døbt. Nemlig løftet om altid at være der for dig. Også når du nu går fra at være barn til at være ung, for konfirmationen er det kirkelige ritual, der markerer overgangen fra barndom og ungdom.

Mange konfirmander er i tvivl, om de nu tror rigtigt eller nok til at blive konfirmeret. Men man kan ikke sætte tro på formler, så det handler ikke om at tro nok. Tro handler også om tvivl. Og så er det så heldigt, at det ikke kun er dig, der skal sige ja ved konfirmationen. Det er nemlig først og fremmest Gud, der bekræfter at være med dig. Så man kan sige, at du ved konfirmationen ikke siger noget om, hvor meget eller lidt, du tror. Men du siger ja til at blive velsignet og til at Gud er en del af dit liv.Hvis du ikke er døbt, finder vi sammen et passende tidspunkt inden konfirmationsdagen.

Folkekirken.dk har desuden lavet en generel hjemmeside til konfirmander.

 

Tilmelding til konfirmandundervisning 2018/19

Tilmeldingen åbnes den 3. maj, og der lukkes for tilmelding den 5. juni.

Selve tilmeldingen foregår via denne blanket for Glamsbjergskolens elever, og via denne for friskolernes elever. Blanketten enten scannes og returneres til sekretæren på LV@km.dk eller sendes til Præstegården, Bodebjergvej 2, 5620 Glamsbjerg.

Oplysning om, hvornår forberedelsen foregår udsendes via skolernes Intra til 6. klasserne inden sommerferien.

Det forventes, at konfirmanderne, forældre og søskende deltager ved høstgudstjenesten i Køng Kirke den 16.september kl.11.00

Konfirmationsdatoer 2019

Glamsbjergskolen:    Køng Kirke, Bededag fredag d. 17. maj

Glamsbjergskolen:    Glamsbjerg Kirke, lørdag d. 18. maj

Glamsbjerg Friskole: Glamsbjerg Kirke, søndag d. 19. maj

Køng Idrætsfriskole: Køng Kirke, Bededag fredag d. 17. maj

cookie information