Glamsbjerg Sogn - Glamsbjerg Kirke - Køng Kirke

Introbrev

Kære alle konfirmander 2021/22 – og forældre/værger

Jeg glæder mig til at møde jer.

Som I allerede ved, så begynder konfirmandforberedelsen i uge 43. På www.glamsbjergkirke.dk under fanen ”konfirmation og dernæst under den enkeltes skoles fane, lægges diverse informationer. Når alle tilmeldinger er i hus, tilflyder information den mail, som man har oplyst ved tilmeldingen.

På grund af covid-situationen begynder vi undervisningen lidt senere end normalt, men jeg planlægge således, at I kommer til at modtage det antal timer, I er berettiget til. I løbet af september modtager I to virtuelle opgaver.

Søndag den 26. september fejrer vi Høstgudstjeneste i Køng kirke kl. 11.00. Efter gudstjenesten er menighedsrådet værter ved pølser og brød serveret af Lions Klub. I og jeres familier er velkomne. Arrangementet er gratis.

Det er en del af konfirmationsforberedelsen, at man lærer gudstjenestens rytme at kende. Gudstjenestetider findes ligeledes på kirkens hjemmeside. I skal komme til gudstjeneste minimum 10 gange fordelt over perioden. Ligesom man deltager i nadveren. Det vil være rigtig fint, at man allerede nu (fra august) begynder på kirkegangen.

Hvis der er praktiske spørgsmål vedrørende konfirmationstilmeldingen stiles de til kordegn Marianne Jakobsen: mvj@km.dk

 

Jeg glæder mig til at møde jer. Rigtig god sommer til jer.

Gode hilsner 

Sognepræst Anja Damkjær True

64 72 10 74/ adt@km.dk

cookie information