Glamsbjerg Sogn - Glamsbjerg Kirke - Køng Kirke

Stenkorset i Glamsbjerg Kirke

Tidligere menighedsrådsmedlem Bodil Jakobsen fortalte:

 

Ved døbefonten i Glamsbjerg Kirke hænger et stenkors hugget i granit af billedhuggeren

Kaj Nielsen, Glamsdalen. Korset blev ophængt i anledning af kirkens 75 års jubilæum i 1987

 

Det var Glamsbjerg Menighedsråd med formand Arne Kristiansen og sogne-præst Lars Paludan, der tog initiativ til og finansierede kunstværket, og det faldt helt naturligt at vælge den aldrende lokale kunstner Kaj Nielsen til opgaven

 

I anledning af jubilæet var der festgudstjeneste med besøg af bl.a. kirkeminister Mette Madsen, København, og biskop Vincent Lind, Odense

 

Glamsbjerg Kirke blev indviet den 24. marts 1912

 

Lidt om billedhugger Kaj Nielsen.

Kaj Nielsen blev født i 1910 i Nr. Søby. Den kunstneriske karriére begyndte med figurer snittet i træ, men senere blev granit hans foretrukne materiale. I hjemmet i Glamsdalen skabte han med primitive redskaber og stor flid utroligt mange fugle- og dyrefigurer, som bl.a. kan ses rundt omkring i Glamsbjerg, især ved institutioner, hvor der færdes børn. Kaj Nielsen døde i 1990

cookie information