Glamsbjerg Sogn - Glamsbjerg Kirke - Køng Kirke

Refleksion over Palmesøndag den 5. april 2020

 

Hvis vi kunne fejre gudstjenesten sammen i vores kirker, så skulle vi synge nummer 176 i salmebogen: ”Se, hvor nu Jesus træder” og nummer 58 ”Jesus! Frelser og befrier” og nummer 601: ”Herlighedens Gud”

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Da Jesus var i Betania i Simon den Spedalskes hus og sad til bords, kom der en kvinde med en alabastkrukke fuld af ægte, meget kostbar nardusolie. Hun brød krukken og hældte olien ud over hans hoved. Men nogle blev vrede og sagde til hinanden: »Hvorfor ødsle sådan med olien? Denne olie kunne jo være solgt for over tre hundrede denarer og givet til de fattige.« Og de overfusede hende. Men Jesus sagde: »Lad hende være! Hvorfor gør I det svært for hende? Hun har gjort en god gerning mod mig. De fattige har I jo altid hos jer, og når I vil, kan I gøre godt mod dem; men mig har I ikke altid. Hun har gjort, hvad hun kunne. Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen. Sandelig siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden evangeliet prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende.«

 Markusevangeliet 14,3-9

Refleksion:

Vi har råd til at være ødsle. Vi har mulighed for at være ødsle. Vi kan vælge at være ødsle. Det er ikke noget problem. Vi kan sagtens give ud af vores rigdom. Vi kan endda være ødsle uden rigtig føle, at vi mister noget, mangler noget eller ser der forsvinder noget. Lad mig være konkret: vi kan snildt smide sækkevis af tøj til genbrug – der kan endda være nyt og ubrugt tøj i sækkene – vi fik det aldrig brugt. Det var et fejlkøb – og vi kom ikke liiige tilbage til butikken for at returnere varen – det blev for besværligt. Ja, jeg har råd til at være ødsel.

Vi har vænnet os til et højt forbrug – merforbrug, fordi muligheden er der!

Med fare for øje er det så som så med ødselheden . Med fare for at skulle undvære noget, så holder vi os mere tilbage med at være ødsle. Med fare forude så hamstrer vi de mest groteske varer! Det er svært at ændre sit forbrug og svært at skulle undvære – altså: det er ikke svært at undvære fejlkøbene. Det er svært at undvære det fornødne.

Kvinden har ikke råd, men hun er ødsel alligevel. Hun har spinket og sparet til denne ægte (ikke uægte) nardusolie. Hun hælder det ud over Jesu hoved – hun ødsler med det. Nogen i huset sætter sig straks op på den moralske hest, og mener, at nardusolien kunne sælges og pengene gives til de fattige (som om!).

Jesus protesterer over deres moralske opstød – men sætter det ikke jesus i et dårligt lys? Hvem kan være i mod at give ud af overskuddet og ødsle pengene på de fattige? Jesus kan! Han sætter de tilstedeværende i Simon den Spedalskes hus på plads med at sige: ”Lad være med at overfuse kvinden. Hun gør noget godt”

Hermed sættes godhedens moral op mod den gode ødselhed. Den moralske godhed forsvares efter sin nytteværdi: flere får gavn af olien, hvis den bliver solgt. Kvindens handling er kun god mod én, nemlig Jesus. Godheden er ikke optimeret. Godheden kommer ikke flest til gavn og gode. Godhed reduceres hermed til nytteværdi og godhed bliver en handelsvare, hvor der skal skrives kontrakter og aftaler om tilbagebetaling.

Er der noget, der er mere nyttigt end andet? Hvordan skal man måle godhedens nytteværdi? Hvem bestemmer, hvad der er mest til nytte og gaven? Hvem skal sætte parametrene?  Kan vi leve uden kunsten? Musikken? Naturen? Kan vi undvære kirkegang? Kristentro? Ja, givetvis, men det er svært at undvære, når man først er blevet afhængig af kunsten, musikken, naturens skønhed, kirkegang. Vil vi reducere eller sælge kunsten, musikken, naturen og kirkegang for noget andet?

I disse påskedage kan vi ikke mødes i kirken pga. smittefare. Det er ærgerligt og drastisk. Men vi kan jo sagtens leve godt uden evangeliets fællesskab – eller hvad!? Evangeliets ødselhed spænder ben for vores moral og godhed. Evangeliet spænder ben for vores lige-til-liv. Vi kan altid gøre noget godt for de fattige, hvis vi vil eller gider. Vi kan altid ødsle med vores overskud til de fattige – hvis vi gider!

Kvinden gør noget godt mod og for Jesus her og nu – på falderebet inden han dør. Med kvindens ødsle handling vikles vi også ind i Jesu død: Jesu død tilsiger os, at døden aldrig sætter rammen for vores liv – Jesu død sætter opstandelsesrammen for vores liv. Den ødselhed, kan vi ikke leve foruden. Amen.

Bøn: (Fra Gudstjenestens Bønner I, side 67 – lettere redigeret af Anja True)

Jesus af Nazareth, du er kommet til verden som himlens gæst, og i dag byder du os velkommen i dit hus, din kirke, hvor vi fejrer gudstjeneste sammen i ånden, men fysisk hver for sig. Du ødsler med gode gaver til os, men selv er du ydmyg og stilfærdig.

Vi beder dig: Lær os at være gavmilde som du er det. Lad vores sange flyve højt så ordene om din sejr triumferer. Gennem din død er døden for evigt overvundet. Vores hjerte flyder med tak, for du har givet os livet tilbage Fader, Søn og Helligånd, livets Herre. Amen.

cookie information